Balkoner – enhver byboers drøm

Balkon (Foto: MinAltan.dk)

Balkon (Foto: MinAltan.dk)

Der er mange fordele ved at bo i byen. Alt fra underholdning til shopping og indkøb er altid lige ved hånden. Der er altid liv omkring dig, og mennesker, som du deler hverdagen med. Men indimellem kan man som byboer godt savne et rum, hvor man kan være sig selv. Om sommeren, når byen steger, er der fyldt op i parker og ved strande med folk på tæpper med børn og hunde, som vælter rundt mellem hinanden. Men alternativet er at sidde og koge i lejligheden. Bare der dog var mulighed for at være uden for, uden faktisk at skulle bevæge sig ud…

Dit eget udendørs rum

En løsning på problemet med at længes ud af lejligheden, samtidig med at man ønsker at være sig selv, er en balkon. En balkon giver dig et udendørs rum, hvor du sætter betingelserne, og hvor du kan gøre, hvad der passer dig. Når du kommer hjem fra arbejdet, og det stadig er 30 grader uden for, er der intet så befriende som at få lukket op til balkonen, og sætte sig ud med benene op med et koldt glas et eller andet. Har man mulighed for at lave en større balkon, er denne et fantastisk sted at invitere sine gæster til middag, hvor man sammen kan nyde de lyse sommeraftener.

Læs mere om balkoner her.

Share

Indret et ekstra minirum

Indret små rum (Foto: BoConcept.dk)

Indret små rum (Foto: BoConcept.dk)

Når der er småt med plads i din lejlighed, kan du med fordel tænke lidt ud af boksen i din boligindretning. Hvis du kigger dig godt for, kan du få meget mere ud af de sparsomme kvadratmeter.

Brug skabet til andet end tøj

Er du en af de typer, der har brug for dit eget sted at høre god og høj musik, men mangler pladsen til det? Så kan en idé være at bruge et ubrugt skab. Et ganske almindelig karlekammerskab med en madras i bunden kan sagtens gøre det ud for dit eget lille private, musiske gemmested, og hvis der er garderobestang i, er det et perfekt sted at hænge en kasse med plader og dine hørebøffer. Mangler du derimod et velfungerende kontor, er der også muligheder. Hvis du er i besiddelse af et indbygget skab, kan du eventuelt rydde to af dem og gøre plads til en bordplade. Det eneste, du så behøver er en stol, og hvis du ikke gider at rydde op, hver gang du er færdig med at arbejde hjemme, så kan du bare lukke lågerne.

Mangler du et gæsteværelse?

Får du tit gæster, som skal blive natten over, men mangler et sted at lægge dem? Så er her en idé. Opsæt nogle skydelåger, der kan afskærme en lille del af værelset. Det lyder måske ikke særlig pladsbesparende, men inde bag de skydedøre kan du både indrette en lille seng til din gæst, og samtidigt kan du bruge pladsen til garderobe. Der er selvfølgelig ikke plads til en king-size dobbeltseng, men hvis din gæst kan være tilfreds med mindre, kan det sagtens lade sig gøre at indrette et fint og funktionelt gæsteværelse der, hvor du også hænger dit tøj.

Share

Hvilken madras skal jeg vælge?

Dunlopillo vendbar madras (Foto: Sengespecialisten.dk)

Dunlopillo vendbar madras (Foto: Sengespecialisten.dk)

Når fjedrene skriger på erstatning, og din ryg føles kroget som et spørgsmålstegn hver morgen, når du står ud af sengen, så er det tid til at finde en ny madras. Der er intet i vejen med at bruge sine madrasser til det sidste, men søvn er en vigtig energikilde i en travl hverdag, og derfor skal du tage det alvorligt, hvis din madras forhindrer dig i at få det optimale ud af søvnen.

Vi bruger megen tid på madrassen

Det er vist ingen hemmelighed, at der går mange timer med søvn. Omkring 1/3 af døgnets timer tilbringes på langs og så megen desto mere grund til at ligge godt, når man så gør det. En god madras vil gøre dig gladere, give dig en god nats søvn hver nat, og bruger du tid på at finde den rigtige, kan du have glæde af den i mange år fremad. Hold øje med, hvordan madrassen ser ud, hvis den buler ud forskellige steder, skal du kigge dig om efter en anden. En god huskeregel er, at skummadrasser holder omkring 5-8 år, mens boksmadrasser kan blive 8-10 år gamle.

Spring, boks eller skum?

Der findes en del forskellige slags madrasser, som har forskellige fjedre og derfor forskellig komfort. Mennesker har brug for nogle vidt forskellige ting, og derfor er det svært at lave nogle generelle regler for, hvad du skal vælge. Men en regel er sikker: Gå altid ned i butikken og tjek, hvordan du synes, du ligger på madrasser, før du køber. Det er den eneste måde, du kan finde ud af, hvad du har brug for.

Klik her, hvis du vil have inspiration til, hvad du skal kigge efter ved ny madras.

Share

Find din indre designer med et panelgardin

Fischer Panelgardiner (Foto: Fischer-Danmark.dk)

Fischer Panelgardiner (Foto: Fischer-Danmark.dk)

Er du så heldig at bo i en lejlighed eller et hus, hvor der er store flotte vinduespartier? Og synes du, det er lidt kedeligt med et langt traditionelt gardin, som skal trækkes hele vejen hen foran vinduet? Så er løsningen måske panelgardiner.

Panelgardiner består af glatte gardinbaner, som kører i en skinne, som normalt består af 2 – 5 spor alt efter, hvad der er muligt i rummet. Panelerne kan fås i alverdens farver og mønstre, så kombinationerne er stort set uendelige. Ligeledes kan der være forskellig bredde på det enkelte panel. Det betyder, at du kan finde din indre designer frem og selv bestemme, hvordan netop din gardinløsning skal være. Du kan f.eks. kombinerer et helt hvidt panel med et mønstret panel, eller et farvet panel sammen med et matchende mønster. Det er op til dig.

Et moderne og enkelt udtryk

Panelgardinerne er den moderne løsning til de store vinduespartier, hvor det kan være rart at trække for om aftenen. Men et langt, hvidt bomuldgardin er ikke ligefrem dekorativt, navnlig ikke når det hænger i en klump for enden af vinduet om dagen. Panelgardiner er med deres farver, mønstre og rene udtryk dekorative, hvad enten de er trukket for vinduet eller er kørt til siderne. Vælg et mønster, som passer godt til resten af din stue, sådan at de bliver en del af din boligindretning, som i sig selv er værd at kigge på.

Læs mere om panelgardiner her.

Share
Go back to top