Hvilken madras skal jeg vælge?

Dunlopillo vendbar madras (Foto: Sengespecialisten.dk)

Dunlopillo vendbar madras (Foto: Sengespecialisten.dk)

Når fjedrene skriger på erstatning, og din ryg føles kroget som et spørgsmålstegn hver morgen, når du står ud af sengen, så er det tid til at finde en ny madras. Der er intet i vejen med at bruge sine madrasser til det sidste, men søvn er en vigtig energikilde i en travl hverdag, og derfor skal du tage det alvorligt, hvis din madras forhindrer dig i at få det optimale ud af søvnen.

Vi bruger megen tid på madrassen

Det er vist ingen hemmelighed, at der går mange timer med søvn. Omkring 1/3 af døgnets timer tilbringes på langs og så megen desto mere grund til at ligge godt, når man så gør det. En god madras vil gøre dig gladere, give dig en god nats søvn hver nat, og bruger du tid på at finde den rigtige, kan du have glæde af den i mange år fremad. Hold øje med, hvordan madrassen ser ud, hvis den buler ud forskellige steder, skal du kigge dig om efter en anden. En god huskeregel er, at skummadrasser holder omkring 5-8 år, mens boksmadrasser kan blive 8-10 år gamle.

Spring, boks eller skum?

Der findes en del forskellige slags madrasser, som har forskellige fjedre og derfor forskellig komfort. Mennesker har brug for nogle vidt forskellige ting, og derfor er det svært at lave nogle generelle regler for, hvad du skal vælge. Men en regel er sikker: Gå altid ned i butikken og tjek, hvordan du synes, du ligger på madrasser, før du køber. Det er den eneste måde, du kan finde ud af, hvad du har brug for.

Klik her, hvis du vil have inspiration til, hvad du skal kigge efter ved ny madras.

Share
Go back to top